Talen til verden.
Geronimo.
Geronnimo var sammen med Crazy Horse en af de største indianske krigere. Crazy Horse slagtede General Custer og hele hans hær i det berømte slag ved Little big horn.
Geronimo drev gurillakrig mod den Amerikanske hær.
Hans lille flok på få mænd dræbte 300 amerikanske soldater.
Tilsidst måtte de dog overgive sig, de blev lovet en masse, men som sædvanlig blev de snydt af den Amerikanske stat.
Geronimo den mægtige indianske høvding, som levede fra 1829 til 1909.
Vi er alle en del af verden.
En af de vigtigste bøger jeg har læst er ikke ret stor. Manden der lavede den kunne sikkert hverken selv læse eller skrive, alligevel blev den en international bestseller, og kendt og respekteret over hele verden.

Idag må resten af verden desværre sande at den kloge indianer fik ret. For mig var det logisk at han talte sandt, jeg vidste det allerede da jeg var barn, nok fordi jeg ligesom ham var i naturen, og derved kunne fornemme sandheder, som for altid er skjult for dem som ikke færdes der.
Men vi kommer alle derfra, uanset om vi vil acceptere det eller ej.
Vi bliver alle straffet for de forbrydelser, som begåes mod jorden, fordi der jo i virkeligheden ikke findes grænser, vi tror det bare, men røgen fra din bil ender med vinden et sted i antarktis, og dræber en isbjørn.

Jeg vil her gengive høvding Seattels tale.

Talen.

Den store hvide høvding i Washinton sender os et tilbud og sine venlige hilsner. Det er pænt af ham, for vi ved han ikke behøver vores venskab. Den store hvide høvding vil købe vores land.

Hvorledes kan man købe imlen og jordens varme? Tanken er os fremmed.
Hvis vi ikke ejer luftens friskhed og vandets glitren-hvorledes kan de så købe den?

Hver en del af denne jord er hellig for mit folk. Hver skinnende grannål, hver sandet strand, hvert tågeslør i den dunkle skov, hver lysning og hvert summende insekt forbliver hellig i mit folks minder og tanker. Saften, der stiger op i træerne bærer den røde mands erindring.

Den hvide mands døde glemmer deres fædreland, når de forlader os for at vandre rundt mellem stjernerne.
Vores døde glemmer aldrig denne smukke jord, for den er mor til den røde mand.
Vi er en del af jorden, og jorden er en del af os. De duftende blomster er vore søstre. Hjorten, hesten og den mægtige ørn er vores brødre. Klippebjergene og de saftige enge, ponyens kropsvarme - alle hører til den samme familie.

Når den store høvding i Washington således sender besked om, at han ønsker købe vort land, forlanger han meget af os. Den store høvding laderos vide, at han vi skaffe et sted, hvor vi kan leve trygt for os selv. han skal være vores fader og vi skal være hans børn.
Men snart vil den hvide mand oversvømme landet som de floder, der strømmer i kløfterne efter uventet regn.
Nej, vi er ikke af samme slægt. Vore børn leger ikke sammen, og vore gamle fortæller ikke de samme historier.

Det glimtende vand, der løber i bæk og i flod, er ikke blot vand, men vore forfædres blod. Hvis vi sælger landet til dem, må de vide, at det er helligt, og at hvert flygtigt spejlbillede i søernes klare vand fortæller om begivenheder og traditioner i mit folks liv. Vandets mumlen er min forfaders stemme.

Floderne er vore brødre, og de stiller vor tørst. Floderne bærer vores kanoer og nærer vore børn. Hvis vi sælger dem vort land, må de lære deres børn, at floderne er vore brødre-og deres-og de må vise floderne samme henginvenhed som enhver anden broder.

Den røde mand trak sig altid tilbage hvor den hvide mand trængte frem. Men vore fædres aske er helligt, og således er denne del af jorden viet os.
Vi ved, at den hvide mand ikke forstår vores skikke. Den ene stump land ligner for ham den anden, for han er en fremmed, der kommer om natten og tager fra landet hvad han har brug for. Jorden er ikke hans broder, men hans fjende, og når han har erobret den, drager han viddere. Han efterlader sine fædres grave og bekymre sig ikke om dem. Han stjæler jorden fra sine børn-og bekymrer sig ikke om det. Hans fædres grave og hans børnsførstefødselsret er glemt.
   Han behandler sin moder, jorden, og sin broder, himmelen, som tingder kan købes og plyndres, sælges som får eller glasperler. For at stille sin umådelige sult vil den hvide mand opsluge jorden og ikke efterlade andet end ørken.

Jeg ved ikke...vore skikke er anderledes end deres skikke. Synet af deres byer smerter den rødemands øjne. Men måske skyldes  det at den røde mand er en vild og ikke forstår.
   Der findes ikke et stille sted i de hvides byer. Intet sted at høre bladende folde sig ud om foråert eller insekternes summen.
Men måske er det blot fordi jeg er en vild og ikke forstår. Larmen synes blot at fornærme vores ører. Og hvad er der ved livet, hvis man ikke kan høre natravnens ensomme skrig eller frøernes tumult ved dammen om natten? Jeg er en rød mand og forstår det ikke. Indianerene foretrækker den lette lyd af vinden, som stryger hen over dammens overflade-og vellugten af vinden, renset af middagsregnen eller duftende af fyrretræerne.

Luften er kostbar for den røde mand, for alting deler det samme vejr - dyret, træet, mennesket-alle deler de den samme luft. Den hvide mand synes ikke at bemærke den luft, han ånder. Som en mand, der længe har ligget på dødslejet, er han ufølsom over for stanken. Men hvis vi sælger dem vort land. må de ikke glemme, at luften er kostbar for os, at luften deler sin ånd med alt liv, som den nærer. Vinden gav vore forfædre deres første åndedrag og modtog også det sidste suk. Og hvis vi sælger vort land til dem, må de behandle det som indviet og noget for sig, som et sted hvor selv den hvide mand ikke kan komme for at mærke vinden, der dufter sødt af engens blomster.

Vi vil overveje deres tilbud om at købe vort land. Hvis vi beslutter os for at tage imod tilbuddet, vil jeg stille den betingelse, at den hvide mand behandler dyrene i dette land som sine brødre.
    jeg er en vild, og jeg kan kun forstå verden som sådan. Jeg har set tusindvis af rådnende bisoner på prærien, efterladt af den hvide mand, som skød dem fra et forbikørende tog. Jeg er en vild og kan ikke forstå, hvorfor den osende jernhest kan være vigtigere end bisonen, som vi kun dræber for at holde os i live.

Hvad er mennesket uden dyr? Var alle dyr væk, ville mennesket dø af sjælens store ensomhed. For hvad der sker med dyrene, vil snart overgå menneskene. Alting er forbundet med hinanden.

De må lære deres børn, at jorden under deres fødder er forfædrenes aske. For at reaspektere landet må deres børn vide, at jorden er beriget med forfædrenes sjæle. Lær deres børn hvad vi har lært vores børn:jorden er vores moder. Hvad der overgår jorden, overgår også jordens sønner. Spytter mneesket på jorden, spytter det på sig selv.

Vi ved, at jorden ikke tilhører mennesket-mennesket tilhører jorden. Det ved vi. Alt er forbundet, ligesom blodet forener familien. Alt er forbundet.
     Hvad der end overgår jorden, vil snart overgå jordens sønner. Mennesket gjorde ikke livets væv, men er blot en tråd i dette væv. Hvad man gør ved vævet, gør man ved sig selv.

Vi vil overveje deres tilbud. Vi vil overveje at flytte til et reservat, hvor vi kan leve i fred. Det er ikke vigtigt, hvor vi kommer til at tilbringe resten af vores dage. Vore børn så deres fædre ydmyget og besejret.Vore krigere blev gjort til skamme-deres dage er nu uvirksomme og de forgifter deres kroppe med søde sager og stærke drikke.

Det er ike vigtigt, hvor vi tilbringer resten af vores dage. omet par vintre vil der ikke længere være et barn tilbage af denne store stamme, som engang levede i dette land, og som nu strejfer om i skovene i små grupper, ikke et barn tilbage til at græde ved grave af et folk.
      Men hvorfor skulle jeg sørge over mit folks undergang?
Et folk består af mennesker, og mennesker opstår og forgår som havet bølger.

Gud gav jer herredømmet over dyrene, skovene og den røde mand-af grunde som vi ikke forstår. Måske kunne vi forstå det, hvis vi kndte den hvide mands drømme. Hvilke håb giver den hvide mand sine børn de lange vinteraftner?
men den hvide mands drømme er skjulte for os. Og mens de er skjulte, må vi gå vore egne veje. For vi værdsætter det enkelte menneskes ret til leve, hvordan det ønsker.

Vi vil overveje deres tilbud.Vi ved, at hvis vi ikke sælger, vil den hvide mand komme med våben og tage vort land. Tager vi imod tilbuddet, er det kun for sikre os det reservat, de har lovet.

Når den sidste røde mand er fordrevet fra denne jord og hans tanker blot er skyggen af en sky over prærien, så forbliver mine fædres ånd i disse skove og kyster. For den røde mand elskede denne jord, som den nyfødte elsker sin mors hjertelyd.
     Hvis vi sælger vort land , så elsk, det som vi elskede det.
Tag vare på det, som vi tog vare på det. Behold erindringen om landet, som det var, da i tog det. Og pas med al jeres styrke på det for jeres børn og elsk det, som gud elsker os alle.

Et ved vi, som også den hvide mand en dag måske vil opdage, at vores gud er den samme gud. De tænker måske, at de ejer gud, ligesom de ønsker at eje vort land. Men det kan de ikke. Han er gud for mennesket og forbarmer sig over såvel den røde og hvide. Denne jord er dyrebar for ham. Skader man jorden, foragter man dens skaber.
      De hvide vil også forgå, måske hurtigere end alle andre stammer. Selv den hvid mand, hvis gud kommer og taler med ham som en ven til en anden, kan ikke undgå den fælles skæbne.
      Måske er vi alligevel brødre. Vi får se.

Bliver man ved med at besmitte sin seng, vil man en nat blive kvalt i sit eget møg.
    Men når i forgår, vil i stråle klart, antændt af kraft fra den gud, der bragte jer dette land og lod jer herske over landet og den røde mand. Denne skæbne er en gåde for os. For vi forstår ikke, når alle bisoner er slagtet, de vilde heste tæmmet, skovenes hemmelige kroge fyldt med lugten af mange mennesker og synet af modne bakker skændet af talende tråde.

   Hvor er skovtykningen?
   Borte.
   Hvor er ørnen?
   Borte.
Det er livets slutning og overlevelsens begyndelse.

                                 The end.

Det var hele talen, muligvis er den redigeret, men essensen er der. Jeg håber den lærte dig lidt, jeg læser den ofte, især for at blive mindet om det der er vigtig.
Læs den, og opfordrer andre til at gøre det samme, så har indianerne ikke levet forgæves.
Siden her er også dedikeret til min Amerikanske/indianske ven Kema, som jeg sætter stor pris på.


Vi består alle af stjernestøv, vi kommer alle samme sted fra, og jorden er kun til låns. Indianerene har denne forståelse for den verden vi alle lever i. Jeg var selv indianer, forstået på den måde at jeg tilbragte mine første ca 18 leve år i naturen, det gør at jeg har den samme forståelse for helheden i verden. Indianerne har ret, høvding Seattles bog er et vidnesbyrd om dette.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE